Et dystert Aasyn over emansipert Si?l jeg h?ver
alterert af hint varme Blod i Sneen hen
i Sorgens Omfavnelse jeg knytter blodige N?ver
under en graadende Himmel, kun een red Hiem
Thi Ginnunga-Gab staar over mig i Kv?ld
og vred Tor harmer en rystende Moder Jord
Sv?rget ved Graven, min Viv
Blodhevn
Maatte jeg beskikke mit Liv
Blodhevn
For al Tid at erindre hvor De maatte lide
under Hvide-Krists Staal dit Liv om at b?de
ei lod konverteres, forgi?ves skulle stride
f?lge dig jeg skal om Hel jeg maa m?de
Hvor Nattens Fyrste trolig blaaser ud min Ild
jeg t?rrer H?nderne for Dug, min faldne Bror
Sv?rget ved Graven, min Viv
Blodhevn
Maatte jeg beskikke mit Liv
Blodhevn
Vinden gialder forgylt m?lt af vaare stoute F?dre
Hin Elegi sv?ber Maaneskin i L?d af Blod
Disse Faldne med Nidki?rhed jeg vil atter h?dre
under reiste Stene til ?re de hviler i Ro
